Oversigt

Resume af uddannelsesforløb og professionel erfaring:

  • 1979-1983 -- DIA akademiingeniør i elektronik
  • 1983-1987 -- Kinovox A/S som elektronikudvikler.
  • 1987-1988 -- Brüel & Kjær A/S som elektronikudvikler.
  • 1988-1988 -- EAS A/S som elektronikudvikler.
  • 1988-1995 -- Telco A/S som elektronikudvikler.
  • 1992-1994 -- Københavns Universiet indenfor musik
  • 1995-2004 -- MicroLEX Systems A/S som elektronikudvikler.
  • 2004-2006 -- DTU civilingeniør i akustik
  • 2006-2010 -- Data Respons A/S som konsulent i elektronik.
  • 2010-20xx -- Adjunkt i elektronik ved Ingeniørhøjskolen i Århus.

English version

Nedenfor redegøres for min uddannelse samt den professionelle og hobbymæssige erfaring.

Erfaring

Akademiingeniør

1979-1983

Eksamensprojektet var et apparat for optegnelse af en højttalers fritfeltskarakteristik i et normalt lytterum gennem fourier-analyse af højttalerens tidssvar inden ekkoet fra rummet nåede frem til mikrofonen. Projektet blev udført i samarbejde med en medstuderende og blev takseret til 11.

Mit studiemæssige speciale var analog elektronik og det var mit ønske at arbejde med højkvalitets konsumelektronik, dvs. stereoforstærkere og højttalere i den tunge ende både kvalitets- og prismæssigt. Det gik dog anderledes end planlagt; kort sagt har forløbet været udvikling af testsystemer for måling på snart sagt alt muligt.

Mikroprocessor

1983-1988

Jeg var ansat 1983-1987 i et lille firma, Kinovox (Lynge), der producerede lidt af hvert. Firmaet var primært et agenturfirma, beskæftiget med salg af mikrofoner og hovedtelefoner fra Sennheiser og andre specialprodukter. Udviklingsafdelingen var direktørens "sandkasse" så vi lavede alle mulige og umulige opgaver for kunderne. Her mødte jeg mikroprocessoren i studiepraktikken og blev betaget af de muligheder den gav. Det lærte mig at arbejde med perifieiudstyr og at programmere i assembler. Men arbejdsopgaverne spredte sig over et stort område, så jeg fik også prøvet kræfter med småsignalelektronik og effektforstærkere. Jeg har arbejdet flere steder efter Kinovox, hvor jeg var 4 år og valgte at sige op da jeg ønskede at prøve kræfter med noget andet.

Det blev til et kort periode 1987-1988 hos Brüel og Kjær (Nærum), men jeg kedede mig og skiftede til Engineering and Application Software (Roskilde). Jeg var der kun i 1 måned, men nåede at løse et måleteknisk problem inden jeg sagde op og derefter gik jeg arbejdsløs i 3 måneder. Den uventede fritid blev benyttet til at udvide erfaringen med programmering i Pascal.

Infrarødteknik

1988-1995

Efter ventetiden fik jeg arbejde i Telco (St. Heddinge), der dengang hed Engineering and Manufacturing Consulting, hvor jeg var ansat i 7 år. Firmaet producerede sensorer til industrien for styring af garagedører og tælling af varer på transportbånd. Det gav en god viden om elektronik med infrarøde sensorer og detektering af svage signaler gemt i støj. Jeg opnåede hurtigt at stå med ansvaret for det meste af produktionen, i tilgift til firmaets CAD systemer og for EMC godkendelse af produkterne.

Undervisning

1990-1992

Det er stor en udfordring at give viden videre til andre, og jeg prøvede kræfter med emnet, ved at undervise begyndere i BASIC programmering under AOF i Roskilde. Undervisningen foregik om aftenen igennem et par sæsoner.

Musikvidenskab

1992-1994

Jeg fulgte en række fag i grunduddannelsen ved det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet, for at klarlægge detaljer vedrørende musikkens opbygning. Jeg var især interesseret i teorien bag harmonisering af melodiforløb og arrangement af musik.

Sjovt nok, var der paralleler til min ingeniøruddannelse, idet formlæren er punkt for punkt identisk med undervisningen i top-down programmering indenfor mit fag. I begge tilfælde drejer det sig om en struktueret planlægning af, hvordan et værk skal opbygges.

Testsystemer

1995-2004

Min sidste ansættelse var i microLEX Systems (Hørsholm), der udvikler testsystemer for industrien. Min opgave har gennem de 9 år været at fylde huller ud - billedlig talt. Testsystemerne er ret komplekse størrelser, der overvejende bygges af indkøbte moduler. Firmaets andel er at sy delene sammen og hælde software på. Min opgave var at lave det der ikke kunne købes - og det har været lidt af hvert. Opgaverne har krævet viden om analogteknik og mikroprocessorer og har desuden involveret programmering i C.

Civilingeniør

2004-2006

Interessen for lyd er uændret og jeg må indrømme, at jeg er havnet lidt forkert, selv om opgaver med mikroprocessor og testsystemer er meget interessante. Jeg deltager derfor i et uddannelsesforløb med lyd som fællesnævner. I efteråret 2004 begyndte jeg på Danmarks Tekniske Universitet for at tage en overbygningsuddannelse, og i 2006 dimitterde jeg som civilingeniør med speciale i akustik. Eksamensprojektet var en teoretisk analyse af lydens diffraktion ved højttalerkabinettets kant og blev takseret til 10.

Betydningen af diffraktionen er meget stor med cirka 10 dB påvirkning af amplituderesponsen i det kritiske mellemtoneområde, men alligevel er det et overset problem. I bedste fald opfattes det som en sygdom, der kan kurreres med et filter som hæver bassen lidt. Det er i bedste fald utilstrækkeligt og ignorerer det faktum, at diffraktion er relateret til højttalerens orientering og lytterens placering i lytterummet.

Konsulent

2006-2010

Jeg blev august 2006 ansat som elektroakustisk konsulent i Embedit, der stiller ingeniører med forskellige profiler til rådighed for virksomheder. Min første opgave er på GN ReSound, som akustiker med ansvaret for lydkvaliteten af et headset, og derefter er jeg intern konsulent ved review af et design, og støtte for en kollega med at forstå det softwaremæssige interface til en FFT-algoritme. Embedit blev siden opkøbt af Data Respons for at stramme op på ledelsen i den danske afdeling af Data Respons. August 2008 skifter jeg til afdelingen i Skanderborg, da Hanne og jeg flyttede til Jylland. Den første opgave er i det sønderjyske, hvor jeg løser et problem med at måle signalet fra en piezo-elektrisk transducer og bygge en prototype, og derefter får jeg en række opgaver hos Vestas, hvor jeg dels gennemgår kode skrevet i MATLAB og SimuLink, for derefter at skrive testprogrammer for verifikation af software, herunder programmering i C++.

Data Respons flytter til større lokaler i Skejby februar 2010, og jeg bliver fyret samme måned på grund af ”rationalisering og konsolidering af driften grundet vigende markedsforhold”. Den mundtlige begrundelse er, at jeg er svær at placere på grund af min noget "specielle" profil. Det er jo lidt svært at argumentere imod, for i de tre og et halvt år jeg har været ansat, har mit arbejdsfelt været "specialiseret" til akustik, elektronik og software. Nå, men så prøver man også at blive fyret, og firmaet er i det mindste så reel at jeg fritstilles og kan koncentrere mig om jobsøgning og efteruddannelse.

Rumakustik

2010-2010

Fra Data Respons har jeg fået godkendt en efteruddannelse i rumakustik, som jeg føler mangler i min portefølje, og studiet afvikles nu i opsigelsesperioden. Jeg skriver tre teoretiske rapporter indenfor efterklang, absorption og diffusion, samtidig med at jeg sender over 100 ansøgninger ud til firmaer i området. Rapporterne sendes til en lærer på DTU for evaluering.

Jeg reagerer på en opfordring fra Dansk Lydteknologi om at give et bidrag til forbedring af lyden ved udendørskoncerter, hvor jeg sender et teoretisk arbejde over en retningsbestemt bashøjtaler. Det medfører en invitation til at deltage i et større arrangement i forbindelse med Roskilde Festival. Der er klart muligheder for at forbedre basgengivelsen og jeg går i tænkeboks.

Underviser

2010-20xx

September 2010 starter jeg som projektvejleder på Ingeniørhøjskolen i Århus, foreløbig med ansættelse som adjunktvikar i 5 måneder. Mit ansvar omfatter seks grupper (små 40 studerende) i tredje semester, hvor de studerende skal prøve kræfter med at designe og opbygge måleinstrumenter. Det viser sig at være en spændende udfordring hvor min evne til at improvisere bliver sat på prøve, for de studerende spørger om alt. Jeg får samtidig indblik i projektforløbet på skolen og hvor professionelt de studerende håndterer planlægning af en opgave og afvikling af review.

Ingeniørhøjskolen er involveret i et forskningsprojekt indenfor medico, hvor jeg tilknyttes som udvikler af elektronikopstillinger for måling af EKG og væskebalance samt trådløs kommunikation. Det er overordentlig spændende at komme ind i et forskningsmiljø og håbet om at kunne fortsætte på Ingeniørhøjskolen opfyldes med en tre-årig kontrakt som adjunkt. Det viser sig at jeg skal overtage undervisningen fra en lærer der går på pension og emnet er ikke-ideelle komponenter, hvilket er en kerneinteresse. Det bliver spændende at prøve kræfter med undervisning.

Projekter

En kortfattet redegørelse over de projekter, hvor jeg har hovedansvaret.

1983-1987, Kinovox

Produktionstest af elmålere (LK)Generator for 3-fase U/I-grupper. Z80 mikrocontrollersystem. Signalattenuering. Effektforstærkerblok på 200 W for optransformering til 230 V, og brokobling til 600 W for nedtransformering til en strømgruppe.
Kliptæller (DR)Detektion af klip, båndvending og indløbsbånd. Analog hardware for signaldetektion. Z80 mikrocontrollersystem og programmering i assembler. Brugerinterface via tastatur og display. Styring af to spolemotorer (110 V AC).
Færgeur (DSB)Stempling af ankomsttid og afgangstid for DSB-færger. Z80 mikrocontrollersystem og programmering i assembler. FSK-kommunikation for synkronisering med den landbaserede station og strimmelskriver for dokumentation.
Telefonsvarer (Kinovox)Systemdefinition, mekanisk opbygning og design af backplane.
Indstikskort med 3½" floppy disk. Z80 mikrocontrollersystem og programmering i assembler.
Indstikskort med DRAM kredse. Hardware med on-board refresh.
Indstikskort med EEPROM kredse. Hardware.
Indstikskort for programmering af EEPROM. Z80 mikrocontrollersystem og programmering i assembler.
Afspilningsmodul. Hardware for afspilning af en optagelse lagret i EEPROM. Digitale komponenter for styring, en eksponentiel digital/analog-konverter og filterkredsløb.

1987-1988, Brüel og Kjær

ClockmodulProjektoplæg og design af hardware for programmerbar generering af clocksignal.

1988-1988, EAS

ProduktionstestTest og justering af produktion.
Måleteoretisk problemLækstrømmen i et beskyttelseskredsløb var så stor, at det belastede målesignalet.

1988-1995, Telco

Testsystem for 4 & 8 kanal lysgitreHardware for simulering af et lysgitter. Programmering i Pascal for brugerinterface og styring af hardware over RS232. Valg mellem flere systemkonfigurationer.
DetektionsprincipModifikation af detektorsystem (PA-serie) og optimering af detektorens modtageegenskaber. De tidligere modeller udnyttede ikke tonedekoderkomponenten optimalt og var meget afhængig af dens parametre.
Lysgitter med 3 kanalerUdvikling af nyt detektionsprincip, hvor en specialkomponent blev erstattet af billige standardkomponenter. Ved kort optisk rækkevidde (3 m versus 15 m) var signalniveauet tilstrækkeligt til at en digital schmitttrigger kunne benyttes som detektor, og det reducerede omkostningen væsentligt når der var tre kanaler.
Lysgitter med 64 kanalerUdvikling af prisbilligt multiplexsystem (SpaceGuard), hvor et microprocessorvenligt detektionsprincip blev anvendt. Produktet blev så poplært, at der blev opbygget en produktionslinje for dette ene produkt.
Miljøtest og designreglerTeoretisk arbejde med oplæg for implementation af EMC direktivet.
Opbygning af laboratorium for test efter EMC direktivet.
Højfrekvensoscillator for test af immunitet overfor indkoblet støj.
ForundersøgelseTeoretisk arbejde med oplæg for ny sensorserie (SM6000).
StyreenhedUdvikling af ny styreenhed (PPA14), hvorved microprocessoren også gjorde sit indtog i lavprismodellerne.
Infrarød sensorUdvikling af ny sensortype (LR-C), hvor grundidéen var at flytte bærebølgen op i frekvens, for derved at eliminere interferens fra moderne lysarmaturer. Båndbredden blev øget fra 5 kHz til 50 kHz. Fotokomponentens metalhuset blev benyttet som skærm (den havde tidligere været en antenne for indkoblet støj).
EMC-testVaretagelse af opgradering af produkter for overensstemmelse med EMC direktivet gennem teoretiske overvejelser og talrige målinger hos Jyske EMC, Øst.

1995-2004, MicroLEX

Transducer interface (Danfoss)Printkort (SCX-353) for interface til pulsgivere.
Test af OpAmp (CNES)Printkort for karakterisering af IC forstærkerkredse.
Test af RF-chip (CNES)Printkort for karakterisering af RF chip.
Beskyttelseskort (CNES)Printkort for deskyttelse af en digital teststation.
DUT interface (CNES)Teoretisk arbejde med principper i opbygning af testinterface.
Interfaceprincip (Ericsson)Teoretisk arbejde med oplæg til interface mellem testsystem og test-jig. En beskrivelse af nyt princip for opbygning af testfixturer.
Interfaceprint (flere forskellige kort)Printkort for interface mellem testsystem og test-jig printkort. Konvertering mellem konnektorer fra forskellige typer af moduler.
Dataopsamlingssystem (Danfoss)Modul for interface til transducere og logning af måleresultat. Designspecifikation, avanceret interfaceprotokol, mekanisk design.
Testinterface (flere moduler)Modul (HearMASTER) for interface til mikrofon, teleslynge og højttaler. Indeholdt blandt andet en effektforstærker og interface til dataopsamlingskort.
Differentielle proberModul for analog interface med meget lav støj og forvrængning. Omsætning mellem single-ended og differentielle signaler (begge veje), flere varianter mht, forstærkning og båndbredde.
High-speed digital I/O (NOKIA)Modul (PEU) for karakterisering af digitale chips. Digital styring op til 40 MHz og måling af analoge parametre på digitale indgange og udgange. Definition af kommunikationsprotokol for hardwarestyret afvikling af kommandoer og parallel opsætning af flere kort. Programmering i C for 8051-type mikrocontroller med kompensation af hardwareoffset og omfattende selvtest af printkortet.
High-voltage digital I/O (COTAS)Modul for interface til 0-30 V logik (industriel PLC). 32 kanaler med programmerbare niveauer og beskyttelse mod overstrøm og overtemperatur.
Testfixturer (NOKIA)Printkort for verifikation af funktion. Wire-wrap optrådning af printkort for selvtest af 3 systemer.
Testinterface, general-purposeModul (FlexROUTER) for test af chips. Analog og digital interface til chip eller hybrid for karakterisering og test af funktionalitet.
Testinterface, video syncModul (VideoCTU) for test af kommercielle videokomponenter. Ekstrahering af synkroniseringssignaler og tæller for trigning til specifik linie i et TV-billede.

2006-2010, Data Respons

Headset (GN ReSound)Verifikation af den akustiske kvalitet af et Bluetooth headset som snap-on til et eksisterende høreapparat. Omfattende arbejde med at klarlægge headsettets karakteristik efter standarderne indenfor telekommunikation.
Magnetisk oplader (GN ReSound)Teoretisk arbejde for fastlæggelse af hvor meget effekt, der kan overføres gennem magnetisk kobling.
ReviewIntern gennemgang af designet for en forstærker og filterkredsløb. Dertil hjælp for en programmør med at forstå interfacet til en FFT rutine implementeret i en 8 bit mikrocontroller.
Interface (Linak)Udvikling af et interface til en piezo-elektrisk transducer og opbygning af en prototype.
Testprogrammer (Vestas)Gennemgang af MATLAB og SimuLink-kode og skrivning af testprogrammer i blandt andet C++.

2010-20xx, Ingeniørhøjskolen

ProjektvejlederAssistere de studerende med deres tredje-semester projekter.
ForskningsprojektUdvikling af medecinsk elektronik.
UndervisningIntroducere de studerende til de ikke-ideelle kredsløb.

Hobbyprojekter

Forstærkere 2 x 10 W effekttrin.
2 x 15 W effekttrin og modulopbygget forforstærker med RIAA-korrektion, tonekontroller og variablet lavpasfilter (nålestøjsfilter, -18 dB/oktav).
2 x 30 W effekttrin og symmetrisk, DC-koblet forforstærker med RIAA-korrektion.
1 x 15 W effekttrin for centerbas med trinløst variabel afskæringsfrekvens og karakteristik.
Højttalere Lukket kabinet med 6" Seas fuldtonehøjttaler.
Lukket kabinet med 8" Philips fuldtonehøjttaler.
Bas-reflex højttaler med 6" bas og 1" dome højttalere.
Frontladet konisk mellemtonehorn med 4" Philips fuldtonehøjttaler.
Frontladet eksponentielt mellemtonehorn med 4" Philips mellemtonehøjttaler.
Frontladet bas/mellemtone horn med 6" Seas højttaler og 1" horn diskant.
Bagladet horn med Corel 8" højttaler.
Bagladet horn med Peerless 12" højttaler. Kraftig modifikation af et Schmacks-horn.
Laboratorieapparater Strømforsyning: 3 til 30 V, 2 A og ±5 til ±15 V, 0,5 A.
Tonegeneratorer: Flere typer, op til ca. 2 MHz.
Lydtrykmeter med omskiftelig følsomhed, 1/3 oktav filter og RMS visende instrument.
Lysmeter med omskiftelig måling af synligt lys og infrarødt lys.
SynthesizerMonofonisk synthesizer med eksponentielt spændingsstyrede oscillatorer, filter og forstærker. Inspireret af Mini-Moog, men helt igennem eget design.
OrgelKammerorgel med temperaturstabile tonegeneratorer, spændingsstyret styrkekontrol og en interpolerende filtersektion. Det gav mulighed for at lavpasfiltrere tonegeneratorernes firkantsignaler til en brugbar sinussvingning, eller at differentiere signalerne til brugbare principalstemmer. Dertil var udgangssignalet i stereo.