Curriculum vitae

Mit navn er Tore A. Skogberg (født Nielsen). Jeg kom til verdenen i slutningen af sidste årtusinde og på disse sider fortæller jeg lidt om hvad museumsfundet har interesseret sig for og hvad det har bedrevet.

1953

Jeg lader mig føde

Som familie ønsker jeg mig et par akademikere der venter sig et barn. Storken er med mig og finder et par pragtfulde forældrer til mig. Min fader, Arne Erik Nielsen (1924 - 1995), er netop ansat ved Medicinsk Kemisk Institut som grundforsker og underviser lægestuderende i fysisk kemi. Min moder, Birgit Nielsen (født Madsen, 1925 - 2002), er folkeskolelærer.

Jeg husker ikke meget fra de første år. Jeg kan dog genkalde at vi boede på Gillesagervej, vist nok nummer 147, i Brøndbyøster. Der var to etager og en trappe imellem dem, som jeg kunne kravle op ad - udenpå forstås. Den tilhørende græsplæne var så lille at min moder klippede den med en håndsaks til havebrug. Vi flyttede da jeg skulle i skole, for jeg skulle ikke gå sammen med de rødder fra området. Jeg har i øvrigt senere mødt en af dem på en ferie i Kroatien; han boede også på Gillesagervej, og han var helt allright.

1960

Folkeskolen

Jeg henslæber 10 år af mit liv i den kommunale skole, Dyssegårdsskolen, i Hellerup. Nå, helt så slemt var det nu ikke, og jeg fik da lært at læse, men jeg tænker ikke med længsel tilbage på skolen. Jeg havde mange lærerskift i de første år, og en af mine klasselærere, Hr. Schade, mente, at jeg måtte være svagt begavet; jeg fulgte ikke godt nok med i klassen, og det kunne jo ikke være ham, læreren, der var noget galt med, vel? Skolepsykologen mente noget andet, og det bedrede ikke situationen, nu havde jeg jo ingen undskyldning for ikke at lære lektien.

Blandt de gode oplevelser var ansvaret for at sætte mikrofonen op til morgenmødet i aulaen, og den store overraskelse det var, at få en flidspræmie herfor! Og da min sidste klasselærer, Hr. Nørgaard, bukkede for mig og sagde at "Rifbjerg kunne få 10.000 kr for det digt", som jeg havde skrevet. Jeg havde glemt at skrive stil over emnet "efteråret" og den skulle afleveres om eftermiddagen, så jeg skrev stilen i timerne inden, og valgte et digt for at spare tid.

Barne- og ungdomsårene

Der følger en sorgløs barndom og ungdom, med megen frihed og kun få pligter. Min moder stopper skolearbejdet for at hellige sig opdragelsen af børnene, og min fader bliver fastansat i en god stilling, der gradvist vokser i omfang. Han bruger en del af formiddagen til at arbejde hjemme; der er mere ro til at koncentrere sig hjemme, end der er på arbejdet.

Jeg skal, på vej hjem fra skole, forbi købmanden og mejeriet, for at sikre at der altid er mælk, brød og smør i huset. Min mor er i gang med en uddannelse til skolepsykolog og ønsker en lettelse i de huslige pligter.

Senere får jeg ansvaret for at klippe græsplæne. Det har jeg nu ca. 40 års erfaring med - men der er ikke kommet en medalje endnu, den får man nok først efter 50 års tro tjeneste.

1970

Realeksamen

Inden gymnasiet tager jeg et Realkursus, og i sommeren 1972 fylder jeg 19 og begynder omsider at se ud over min næsetip.

1972

Gymnasiet

Skiftet fra folkeskole til Gammel Hellerup Gymnasium gik ikke gnidningsfrit, og jeg klarer ikke uddannelsen særligt godt, jeg skal fx have 19 for at bestå sidste fag. Mine medstuderende ville gerne overvære eksaminationen; det overraskede min fysiklærer, men han spurgte mig om det var i orden, og det var det. Jeg fik dog ikke den krævede karakter. Nå, men så prøver man da hvordan det er at dumpe.

I sommerferien spekulerer jeg på om jeg skal gå om, men jeg indser at resultatet nok bliver det samme året efter. En af mine lærere har senere, og med lidt humor, sagt, at jeg "snød dem". Det gjorde jeg måske, men beslutningen var rigtig.

Gymnasiekoret

En af gymnasiets væsentlige sider er, at åbne øjnene for verden udenfor, og det bygges der så videre på i universitetet. For mit vedkommende var de større oplevelser at deltage i 2. G's teaterforestilling Dürrenmatt "Den gamle dame kommer til byen", at deltage i en stumfilm om et forsvundet dokument, og ikke mindst at deltage i gymnasiets kor. Efter en korkoncert sagde dirigenten at de søgte nye medlemmer, og så mødte jeg op til næste øveaften. Næppe medbringende ret meget stemme, men det blev bedre med tiden og det startede min interesse for kormusik.

1975

Adgangskursus

Uden studendereksamen kan man ikke blive ingeniør, så jeg tager det gymnasiale suppleringskursus der tilbydes af DTU. Det bliver et dejligt år, hvor der kommer turbo på læselysten igen. Men jeg skal jo også gentage de fem naturvidenskabelige fag, som jeg er god i, mens jeg slipper for de fag jeg ikke har det godt med. Det var en rar fornemmelse, for en gangs skyld at være den toneangivende i klassen. Undervisningen foregik på seks af ugens dage og der skulle afleveres skriftelige hjemmeopgaver og fysikrapporter hver uge. En af lærerne (K. G. Hansen) gav hjemmeopgaver i ikke-gennemgået stof og han accepterede kun de besvarelser, der blev afleveret lørdag morgen! Det giver en vis turbo på undervisningen, når eleverne allerede har tygget stoffet godt igennem inden gennemgangen. Han var, som de øvrige på adgangskurset, aldeles fremragende som underviser.

1976

Civilingeniør I

Jeg starter på mit ønskestudium, men desværre går det ikke som ventet. I stedet for den tilvante klasseundervisning er alt nu frit og man er alene blandt 6.000 andre studerende, lærere og administrativt personale. Jeg går i stå, tager ingen eksamner, og beslutter at tage et år fri. Til min fars store fortrydelse, for at aftjene min værnepligt.

1978

Værnepligten

Jeg prøver at komme ind ved ingeniørtjenesten, men uddannelsen mangler, så det bliver foreslået at jeg aftjener min værnepligt i luftværnet, og jeg indskrives ved Eskadrille 560, Skalstrup i Roskilde. Det er ca. 10 km fra hvor jeg bor og jeg bliver chauffør i luftværnet. Jeg skal sent fortryde de 9 måneder. Jeg har brug for den friske luft og de nye arbejdsopgaver, og i tilgift får jeg det store kørekort. Jeg læser mange romaner og beslutter mig lidt efter lidt til at skrotte civilingeniøruddannelsen. Jeg vil i stedet prøve kræfter med akademiingeniøruddannelsen.

1979

Akademiingeniør

Jeg optages på ingeniørstudiet som viser sig at passe perfekt til mig og min rytme. Det bliver nogle uforglemmelige år, hvor jeg blomstrer op og kreativiteten får luft. Den nominelle studietid på 3½ år forlænges med et halvt år for at få plads til flere kurser indenfor analogelektronik, medicoteknik, laser, etc. I fritiden fra studiet bygger jeg stereoforstærkere og højttalere, foruden måleudstyr, og jeg arbejder med at forstå lyd og rumakustik. Hvordan jeg fik plads til alle aktiviteterne indenfor døgnets 24 timer, må stå hen i det uvisse.

Min interesse er elektroakustik og jeg værdiger ikke mikroprocessoren et blik. Det er min opfattelse at jeg skal samle mest mulig viden om analogelektronik inden jeg bliver færdig, for efteruddannelse indenfor digitalelektronik og programmering af mikroprocessorer bør være mulig i firmaregi. Pudsigt nok, er eksamensopgaven indenfor mikroprocessorteknik! En studiekammerat, Niels-Ole Knudsen, og jeg aftaler at designe et testsystem for måling af en højttalers fritfeltskarakteristik i et normalt lytterum. Og netop eksamensprojektet kommer til at danne en ramme om mine næste godt 20 år. Jeg kommer til at arbejde med mikroprocessorer, med testsystemer og med analogelektronik. Min store interesse, akustik, må vente til 2004.

1983

Kinovox, Lynge

Jeg var i industripraktik på virksomheden i slutningen af studiet, og opnår at blive ansat inden studiet er færdigt, hvilket giver en dejlig tryk fornemmelse. Min første opgave bliver at sætte mig ind i programmering af en mikroprocessor, og jeg opdager hvilken herlig verden af muligheder den giver. Opgaven lyder på en specialbåndoptager til Danmarks Radio for test af tonebånd. Senere i livet (2003) erfarer jeg, at de bånd som skulle testes, inkluderede optagelser med radioteateret, og at maskinen derfor har slettet kilometervis af klenodier.

Lederen af virksomheden, Robert Sørensen, er et dejligt menneske, der kan træffe svære beslutninger uden at miste tilliden blandt medarbejderne. Vi opnår hurtigt respekt for hinandens faglige holdninger og arbejdet er meget udviklende for en nybagt ingeniør.

Opgaverne inkluderer et testsystem til LK-NES for kontrol af el-målere, hvor jeg udvikler den digitale styredel og en 200 W effektforstærkerblok, samt udvikling af en telefonsvarer, hvor jeg designer et interface til en 3½ tomme floppy-disk og opbygger et memorykort med DRAM-kredse. Alle opgaver skrives i assembler for Z80, et job der senere viser sig at have præget min tankegang, for jeg tænker i allokering af memory for variabler i stedet for blot at overlade problemet til compileren og operativsystemet. En opgave for DSB for dokumentation af færgers afgang og ankomst, placerer firmaet i en konflikt, hvor DSB Tog mente at DSB Færge sejler for ustabilt, mens DSB Færge mente, at det er DSB Tog, der ikke ankom rettidigt. Om de fik løst konflikten, ved jeg ikke, men storebæltsbroen har jo nok gjort sit til at tage trykket.

Efter fire år er det tid til nye udfordringer og jeg skifter job.

Sonuskoret

Min musikinteresse bringer mig i kontakt med Bente Hogrefe som giver kurser i hørelære, hvor jeg deltager fra 1985. Hun finder hurtigt ud af, at jeg kan synge en tenorstemme, så lobbyarbejdet starter med at få mig ind i Sonuskoret, hvor jeg starter 1986.

Koret arbejder med rytmisk musik (jazz og rock) og vi optræder ofte med et varieret program. Jeg overtager i en periode arbejdet med at være kasserer og foreslår at korets store formue benyttes til at hyre musikere til vore koncerter. Det giver nogle uforglemmelige arrangementer med de unge, men meget dygtige musikstuderende fra det rytmiske musikkonservatorium.

Jeg synger i ca. 12 år i Sonuskoret.

1987

Brüel og Kjær, Nærum

Specifikation af et clockinterface og deltagelse i kurser for Motorolas 68000-serie af mikroprocessorer og digital signalbehandling. Tiden slæber sig af sted og jeg vælger at skifte skrivebord.

1988

EAS, Roskilde

Jobskiftet er overilet og jeg rammer helt ved siden af ved ansættelsen hos Electronics and Application Software. Jeg vælger at opsige min stilling, men når dog at finde årsagen til en problematisk målefejl i firmaets kerneprodukt inden jeg forlader virksomheden. Jeg går derefter arbejdsløs i 3 måneder.

1988

Telco, St. Heddinge

Man er mindre kræsen med arbejdsopgaverne ovenpå arbejdsløshed, så jeg accepterede et job hos Telco, der den gang kaldte sig Electronics and Manufacturing Consulting. Arbejdet bestod i udvikling af optoelektronik og det viste sig at være et spændende område. Jeg har hovedsagelig været beskærfiget med design af infrarøde modtagere og tilhørende elektronik. Efterhånden blev opgaverne udvikling af nye produkter og jeg endte med at have ansvaret for næsten alle produkter i firmaet. En enkelt opgave bestod i at udvikle et testsystem med et brugerinterface skrevet i Pascal, men ellers skrev jeg ikke kode her.

Jeg var ansvarlig for firmaets CAD system med fire arbejdsstationer med Mentor Graphics software og for EMC godkendelse af produkterne. Firmaet var meget engageret i efteruddannelse af medarbejderne, og jeg har været på et righoldigt udvalg af kurser, spændende fra Fuzzy Logic på DELTA over System Management hos Mentor Graphics i Sverige til deltagelse i EMC Klub hos Jyske EMC (nu overtaget af DELTA, der tidligere hed ElektronikCentralen).

Det var 7 hårde år hos Telco. Ikke på grund af arbejdsopgaverne, for jeg fik meget frie hænder, men på grund af virksomhedens leder, Stig Højbjerg, som ledte firmaet gennem frygt. Vi diskuterede meget, han og jeg, og ikke blot arbejdsopgaverne, men også kunst, psykologi og ledelse. Han var en dygtig leder og meget visionær, men også eminent til at skabe en utryg stemning og til at sætte folk til vægs i kollegers påsyn. Jeg søgte væk, og en ansøgning til Haslev Teknikum blev godt nok accepteret, men jeg valgte at afstå på grund af usikkerhed i ansættelsen, der var et 1 års vikariat. Jeg var lige flyttet sammen med min daværende kæreste og vi havde købt hus sammen. Hjælpen kom uventet gennem en opringning fra en studiekammerat. Han var på vej væk fra sin ansættelse og ville gerne pege på en efterfølger.

Lærer i BASIC

Jeg spurgte en dag aftenskolen AOF, Roskilde, om de havde brug for en lærer i programmering. Det havde de, og i de næste par år underviste jeg begyndere i programmering i BASIC. Det var en anstrengende, men også positiv oplevelse, og tilbagemeldingen fra kursisterne var god.

Musikvidenskab

Ved siden af arbejdet gennemførte jeg fire fag ved Københavns Universitet indenfor Musikvidenskab. Jeg var meget nysgerrig efter at vide hvordan musikken var skruet sammen.

Undervisningen var på det "gamle" universitet i Klerkegade, nogle få lørdage per semester, og ellers læste man hjemme, og sendte opgaverne ind til retning. Jeg har her modtaget undervisning af Jens Brincker, der var en meget inspirerende lærer i musikalsk analyse. Han er nu rektor for Musikvidenskabeligt institut.

1995

MicroLEX Systems, Hørsholm

Jeg har her haft 9 år med interessante og udfordrende opgaver. Hovedparten har været udvikling af testsystemer for validering af af kundedesignede chips. Opgaverne har været meget forskellige og dækker området fra DC til 50 MHz. Eksemplificeret ved en digital omsætter fra TTL til 30 V niveau over en differentiel probe med lav forvrængning til synkronisering af videosignaler, og det har inkluderet programmering af Siemens 8051 i embedded C.

I 2003 sagde jeg, af samvittighedsmæssige årsager, fra overfor at deltage i et projekt vedrørende et testsystem for validering af en torpedos navigationssystem. Jeg er glad for den beslutning jeg traf, selv om den gav en tid i uvished, og for at firmaet acceptere min arbejdsvægring.

Jeg har haft diskussioner med firmaets leder, Birger Schneider, om efteruddannelse hvor jeg har foreslået forskellige modeller, fx at tage enkeltfag i arbejdstiden på DTU. Vi kom aldrig overens om det, som han opfatter som tidsspilde, og det er en stærkt medvirkende grund til at jeg i 2004 sagde op og begyndte på en efteruddannelse på DTU.

Cantoriet

Efter Sonuskoret går rygtet om en "løsgående tenor" så der går ikke lang tid før jeg opfordres til at gå til koncert med det nystartede Cantoriet som ledes af Henrik Bøggild. Efter koncerten opfordrer han interesserede til at henvende sig til ham og jeg starter 1998.

Koret er grundlagt af Patience Balslev som ønsker at synge renaissancemusik. Koret beslutter imidlertid at udvide repertoiret til også at omfatte barokmusik og mere moderne værker. De moderne kompositioner er primært værker af Henrik, og flere af dem er de rene perler. Flere af koncerterne har en linie, fx "Dansk musik gennem 400 år" og ofte ledsages koret af Hannah Kvetny på orgel - et lille kammerorgel, som jeg havde bygget i min fritid.

Jeg synger i koret indtil jeg i 2004 må udtræde p.g.a. belastningen fra studiet.

Center for Historisk Musik

Jeg er undervejs indtrådt i bestyrelsen for CHM, hvor jeg påtager mig opgaven at skrive referat af møderne. Senere træder Hanne også ind i bestyrelsen som et meget aktivt medlem med både ambitioner og visioner. Vi udtræder i udgangen af 2008 hvor vi flytter til Jylland.

2004

HTML programmering

I den korte pause mellem microLEX og civilingeniørstudiet bruger jeg, blandt meget andet, tiden på at opbygge min hjemmeside. Den skrives fra bunden i HTML. Om jeg har evner indenfor området, kan du, kære læser, bedst selv vurdere.

2004

Civilingeniør II

Mine arbejdsmæssige problemer leder Hanne Skogberg, som jeg i mellemtiden er flyttet sammen med, til at foreslå at gøre alvor af drømmen om at arbejde med akustik. Hun har på en DTU hjemmeside fundet en engelsksproget Master uddannelse i akustik, men det viser sig at uddannelsen kun kan tages af ikke-danskere! Jeg tilhører åbenbart en etnisk minoritet. I stedet foreslår DTU overbygningsuddannelsen "+2", som udbygger min akademiingeniøruddannelse til civilingeniør. Jeg deltager derfor i et to-årigt uddannelsesforløb hvor retningen bliver centreret omkring akustik, og sommeren 2006 står jeg med en Master of Science in Engineering Acoustics.

Mit matematiske niveau er lidt rustent efter 21 år i industrien så et par fag indenfor partielle differentialligninger og numeriske metoder retter lidt op på den del. Differentialligningerne viser sig så interessante, at jeg tager et 3 ugers projekt i emnet, som takseres til et 10 tal, så det lykkedes da at få opløst noget af rusten. Et fag fra Mikroelektronikcentret giver mig lidt mere viden om halvlederen (diode, transistor), som jeg har brugt meget i de tidlige arbejder ud fra en erfaringsmæssig ballast. Nu ved jeg at det er de termiske bevægelser, og dermed statistik, der er hovedforklaringen på den eksponentielle karakteristik. Endelig tager jeg en række akustikfag indenfor audiologi, elektroakustik, vibration og teoretisk akustik. Kurset i vibration er teoretisk meget avanceret og temmelig hårdt at gennemføre, men eksamensspørgsmålene viser sig at være ret banale. Nå, men nu ved jeg da at det er svært at dæmpe lydens udbredelse i en konstruktionsdel; det er nødvendigt at indføre knæk og materialeskift for at springe i impedans og at der ikke kan hentes ret meget den vej. Jeg løser opgaver indenfor højttaler delefiltre, og jeg undersøger de naturlige resonansfrekvenser i et historisk musikinstrument ved hjælp af det nye værktøj med partielle differentialligninger; det sidste fag takseres til et 11 tal, så han kan da lidt endnu, den gamle.

Eksamensprojektet angår metoder til bestemmelse af højttalerkabinettets indflydelse på en højttalers lydgengivelse. En højttaler der gengiver korrekt ved montage i en uendelig baffel (en meget stor væg mellem to rum) vil ved placering i et almindeligt kabinet mangle 6 dB i bassen og udvise nogle kraftige spidser og dyk i den høje del af frekvensspektret. Det skyldes alt sammen det der kaldes for diffraktion og med op til 10 dB samlet påvirkning af frekvensspektret er det en meget væsentlig størrelse - og på trods af det en ofte overset parameter. Det kribler i fingrene for at skrive artikler om enmet til almindelige brugere, for der er en stor hobbymæssig interesse i emnet, men det må desværre vente lidt.

En lykkelig kandidat

Fremtiden

Mine ønsker om fremtidige arbejdsopgaver:

  • Design af højttalersystemer.
  • Indretning af lytterum i indspilningsstudier.
  • Konsulent i akustik for arkitekter, høreapparatproducenter og andre firmaer.
  • Undervisning i elektronik og elektroakustik.
  • Forskning i lyddesign og psykoakustik.

... og så kan jeg jo stadig udvikle elektronik indenfor:

  • Støjsvage forstærkere.
  • Filterkredsløb.
  • Effektforstærkere.
  • Måleapparatur.
  • Signalkonditionering (interface til transducere).
  • Digital elektronik.
  • Mikroprocessorer - hardware og programmering.
  • Printlayout med hensyn til EMC-krav.

Desuden vil jeg gerne skrive en bog om det hele.

2006

Embedit - Data Respons

I slutningen af uddannelsen blev jeg ringet of af Tommy Andersen, som tilbød mig ansættelse i firmaet Embedit A/S efter endt uddannelse. Han og hans kollega Kurt Godsk havde fundet mit CV på internettet og de værdsatte min selvironiske facon. Efter nogle møder blev jeg ansat som konsulent indenfor elektroakustik og tiltræder i august 2006, med en opgave for GN ReSound med ansvaret for lydkvaliteten af et Bluetooth headset for hørehæmmede. Det er et rigtig godt projekt, men ReSound beslutter desværre at terminere det, netop som det er ved at slå an. Jeg bliver derefter bedt om at vurdere hvor meget effekt, der kan overføres gennem magnetisk kobling til opladning af batteriet i et høreapparat. Embedit bliver integreret i nordiske Data Respons, for at stramme op på den danske afdelings ledelse, og i efteråret 2008 flytter Hanne og jeg til Jylland, og det uden at skulle skifte job; jeg overføres bare til afdelingen i Skanderborg. Der følger nogle interessante opgaver i det jyske, og ikke mindst overrasker Vestas ved at kunne bruge mig til meget skiftende typer af opgaver, men ansættelsen stopper da firmaet trods to fyringsrunder må skille sig af med endnu et par medarbejdere, og denne gang var jeg den ene af dem.

  • Ballerup (2006 - 2008)

    • Måling af et headsets karakteristika (mikrofonmåling).
    • Analyse af headsettets elektroakustiske transmissionssystem.
    • Teoretisk analyse af magnetisk overførelse af energi.
  • Herlev (2008)

    • Review af kredsløb for bio-feedback.
    • Hjælp til kollega med at interface til en FFT algoritme.
  • Sønderjylland (2008)

    • Interface til piezo-elektrisk transducer og opbygning af prototype.
    • Tilbud på akustisk måleudstyr for verifikation.
  • Århus (2008 - 2010)

    • Analyse af MATLAB og SimuLink programmer.
    • Ajourførelse af testdokumentation.
    • Testsoftware i blandt andet C++.
2010

Efteruddannelse

Ok, så er man ledig og heldigvis vælger Data Respons at fritstille mig. Det giver tid til at søge et nyt job, og til at tage endnu et fag på DTU. Jeg havde ikke plads til rumakustik i perioden 2004-2006, så det kommer nu. En lærer på DTU har accepteret at vejlede et selvstudium, og jeg går igang med at skrive på opgaven. To bøger gennemlæses og kondenseres til tre rapporter over (1) teoretisk analyse af modeller for efterklangen i et beboelsesrum, (2) metoder for beregning af lydabsorption i forskellige materialer, og (3) lyddiffraktion, der overraskende nok også påvirker et rums efterkalngstid. Samtidig med rapporterne skriver jeg over 100 ansøgninger til jobs i nærområdet, herunder fire ansøgninger til Ingeniørhøjskolen i Århus, og det er den sidste af disse, som min kommende chef Jens Kargaard Madsen opfanger, og nogle interessante opgaver vinker i det fjerne.

2010

Adjunkt

Egentlig skulle jeg blot ansættes midlertidigt som adjunktvikar for vejledning af seks grupper i deres projekt i elektronik på tredje semester, for derved at aflaste en lærer der ellers fik alt for meget at se til, men da jeg er meget interesseret i at komme ind i varmen på Ingeniørhøjskolen vikles jeg ind i et medicinsk forskningsprojekt. Her skal jeg udvikle opstillinger for måling af EKG og kroppens vandbalance, og da det viser sig at jeg gerne skriver rapporter så lokkes der med deltagelse i forskningsarbejdet. Endelig er en af lærerne på vej på pension, så efter fem måneder tilbydes jeg ansættelse som adjunkt. Det er en tre-årig ansættelse som med næsten 100 % sikkerhed fører over i en ansættelse som lektor. Det er netop den ansættelse, jeg gerne vil have, og oveni er det fag jeg skal undervise i ikke-ideelle kredsløb som danner en kerneinteresse.

Herligt - de slipper ikke af med mig de næste 13 år.