Rejsemål

Hanne og jeg har rejst en del i Danmark og den nærmeste omgivelse, det vil sige Tyskland og England, men der har også været udflugter til Kroatien og Ægypten. Nedenfor vises et udvalg af rejsemål, med nogle få kommentarer. For bryllupsrejsen til Kroatien er der et link til en beskrivelse af turen.

Kroatien - Istrien
Juni 2005
Vandfald i Kroatien

Bryllupsrejse

Vi tog på en pragtfuld tur til Istrien-halvøen i Kroatien hvor vi nød turistlivet med det klare vand og en romantisk udflugt til Venedig. En stor oplevelse var det, at leje en bil og køre rundt på halvøen.

England - London 1
April 2006
Mangler

Ferie

Den første tur til London var på et hotel nær Kings Cross Station. Hotellet var relativt billigt og det forstod vi da vi flyttede ind, men det var nu ganske charmerende, og en fin introduktion til englænderne. Det var sammenbygget af engelske rækkehuse, så der var mange og snoede gange. Gulvet i værelset hældede, så vi skulle holde fast i tøjskabet når døren blev åbnet, for ellers væltede det ud i hovedet på os. Morgenmaden var bacon med æg og pølser og dertil ristet brød. Sjovt at prøve, men ikke særlig velsmagende.

Danmark - Lønstrup
Juli 2006
Lnstrup

Ferie

Sommerferie i Lønstrup ved den jyske vestkyst. Hanne havde fundet en lejlighed der kunne fås i en uge for fornuftige penge. Jeg var ved at skrive den afsluttende opgave til min Master of Science, så der blev afsat tid til arbejdet på computer afvekslende med sommerferie. Hanne fandt en computer café ikke så langt væk så hun kunne bevare kontakten, og vi tog desuden på udflugt til blandt andet Skagen.

Tyskland - Wien
Oktober 2006
Schonbrunn

Ferie

En tur til Wien, som Hanne længe har ønsket at vise mig. Her er vi på Schönbrunn.

England - Bradford
Jannuar 2007
Spisestue i hotellet

Blokfløjte 1

Bradford ligger et pænt stykke nord for London og var mål for besøg i EMS, det vil sige Early Music Shop. De havde et udvalg af blokfløjter og en alt fra Blessinger havde en god og kraftig tone som faldt i behag.

Hotellet viste sig at have røddet tilbage i "storhedstiden" og Hanne spørger til loftet i en stor sal. En af tjenerne viser os med stor glæde hen til en kæmpe spisesal som han taler længe og varmt over. Morgenmaden er et stykke for sig selv. Ud over buffeen kan vi vælge a la carte, som er inkluderet i prisen. Ud over EMS er der dog ikke meget at se i byen, den er vist mest en håndværkerby.

Tyskland
Juli 2007
Blezinger

Blokfløjte 2

Hannes nye alt fra Blessinger flækkede efter kort tids brug, selv om hun var forsigtig med at spille den til, og Nikolaj Ronimus kunne oplyse at synderen var selve bejdsningen (den brune farve skyldes en overfladebehandling med svovlsyre) og at der var nye revner på vej. EMS var ikke ret hjælpsomme og det tog lang tid og mange opkald før vi fik pengene igen.

Vi kørte ned til Blezinger i Tyskland for at kigge på en ny. Han var en god oplevelse, både som menneske og som instrumentmager. Da vi kiggede rundt i værkstedet pegede han på en alt - det var DEN alt. Men ingen negative vibrationer. Hanne faldt for en erstatning til tabte blokfløjte, og Blessinger inviterede Hanne til at komme igen. Vi mødte ham senere ved en udstilling i England.

England - London 2
November 2007
PariserhjulOyster

Indkøb

En forlænget weekend (fredag-mandag) i London for at se en udstilling med historiske musikinstrumenter. Vi møder Blessinger og Hanne prøver et par fløjter til, og jeg prøver at spille på en stille zink. Hanne køber et par støvler og vi besøger Greenwitch for at se nulmedianen. Turen er spændende ikke mindst fordi det er vores introduktion til at benytte det geniale oyster-card udenfor "Underground" (billedet til højre er en maskine ved udgangen fra Underground for kontrol af kortet). En aften samles vi ved Themsen for at se et fyrværkeri. Det er anonceret som "fantastisk", men skuffede; vi kan sagtens være med herhjemme. Hotellet er skiftet ud med et andet, men det ligger ikke godt. Vinduerne har stålramme og kan ikke lukkes ordentligt, så vi generes meget af støj fra vejen.

Ægypten
December 2007
Tur til Cairo

Ægypten

En rejse på to uger til Sharm El Sheik i Ægypten med en afstikker til Cairo. Vi stak af fra kulden for se hvordan man fejrer nytår udenfor vor egen grænse. Området er helt nyt og er bygget op fra grunden for at tiltrække turister. Går man ud til "grænsen" er der sand og bjerge. Alle de større steder har fine haver med græs og buske, samt et massivt overrislingssystem for at holde det i live. Overalt er der bevæbnet politi med en dobbeltrolle: de skal både passe på turisterne og på seværdighederne. Jeg gik en tur rundt i området og kom forbi et hotelområde. For at komme ind skulle jeg åbne min taske for en bevæbnet vagt, der talte flydende ægyptisk, men derefter var der ingen problemer.

Prag
Juli 2008
Hanne og Tore

Kursus og ferie

Hanne tager til masterclass i musik i Prag sammen med Christina, som hun deler værelse med. Ugen efter tager jeg til Prag for at møde Hanne og holde ferie med hende.

England - London 3
December 2008
Royal Albert Hall

Juleindkøb

Inden jul tager vi til London. Denne gang giver vi lidt mere for hotellet, som nu ligger i kort afstand fra Russel Square. Hotellet er prima, og vi håber at kunne vende tilbage til det igen. Et primært mål er at gå i Harrods for at købe julegaver, men vi har også planlagt en tur i Royal Albert Hall for at lytte til Christmas Classics. Det var både en stor oplevelse og en stor skuffelse, for vi sad tæt på en højttaler, der forstyrrede indtrykket og gav smerter i ørene, og som iøvrigt var aldeles overflødig. Jeg skrev en klage til dirigenten, men han gad ikke svare tilbage. Hanne kan skimtes lidt under midten af billedet.

England - London 4
December 2009
Early music entrance in Denmark Street

Afslapning

Det er ved at blive en tradition med en tur til London inden jul. Hotellet er i samme familie (royal hotels) og er prima, dog er morgenmaden kedelig (Englændernes opfattelse af hvad kontinentalerne spiser), så vi betaler de små 40 kr ekstra for engelsk morgenmad. Det glæder os at se, at London er kommet sig over depressionen fra sidste år og har masser af julepynt. Vi besøger igen Harrods for at købe julegaver, men vi er begge to lidt syge (Hanne har bronkitis og jeg er forkølet) så vi benytter hotelværelset til at samle kræfter. En udflugt til Denmark Street, ikke langt fra hotellet, fører os til en veritabel musikgade. Hele gaden består af forretninger med akustiske og elektriske musikinstrumenter, samt en musik-pub. De forretninger, der ikke kunne blive plads til, ligger på en tilstødende gade i umiddelbar forlængelse. En tur til Cocoon overrasker ved at være en sushi-restaurant, men kvaliteten er helt i top og betjeningen er venlig og professionel. Det bliver en dyr middag, men den var så absolut hver en krone værd.

England - London 5
November 2010

Juleshopping

Ok, vi er blevet afhængige af London.

Igen morer vi os over, at husene i London som hovedregel kun har vinduer med et enkelt lag glas og at radiatorerne ikke har termostat. Danfoss kunne virkelig få et godt salg her! Forretningerne har tilsvarende døren stående åben og varmen skruet helt op, på trods af kulden; London kunne spare meget i energi ved en holdningsændring.

Kina
April 2014

Kina

En helt fantastisk tur til det store land med den lange historie. Se mere på linket: "Kinaturen"