Kursus i renaissancemusik

Hvert år, i slutningen af juni og starten af juli, afvikles et renaissancemusikkursus på Engelsholm slot.

Engelsholm slot

Engelsholm slot

Engelsholm slot ligger i et naturskønt område, vest for Vejle. Slottet er bygget på en naturlig halvø.

Bygningen er opført 1592-93 af Knud Brahe (bror til Tycho Brahe) og ændret i barokstil 1725-37. De øvrige bygninger er opført mellem 1737 og 1985.

I 1940 blev slottet indrettet til højskole for kunst og kunsthåndværk.

Søkig Et kig i haven

Omgivelser

Bag slottet er der en sø, som man kan gå rundt om på en times tid. Der er også indrettet en barokhave.

Mejeriet Stalden

Indkvartering

Beboelse er indrettet på slottet og i de tilstødende bygninger (mejeriet, avlsgården og fæstalden). Det er ikke luksusværelser man installeres på, men det er hyggeligt og der er bad og toilet på gangen og et lille te-køkken. Dertil mulighed for sovesal eller opstilling af telt.

Blæsergruppe

Alta cappella

Et af kurserne var en blæsergruppe med både rørblads- og messinginstrumenter. Det er en ret larmende sammensætning, deraf navnet (alta = høj). På billedet ses den ene halvdel af gruppen med rørbladsinstrumenterne.

Fra venstre: Diskantpommer (Tore), altpommer (Jakob), tenorpommer (Ingeborg) og basdulcian (Marta).

Vi fik lov til at åbne koncertrækken fredag aften. Orkestre af denne type har været brugt netop ved udendørsarrangementer, så vi måtte naturligvis prøve at blæse under åben himmel.

Hanne

Koncert

Kurserne kulminerer med en koncertrække, hvor kursisterne fremviser resultatet af undervisningen.

Tirsdag viser formiddagsgrupperne deres resultater, og fredag gentager det sig for formiddagsgrupperne for anden halvdel af kurset.

Fredag aften er der stor koncert med de formiddagsgrupper, der ikke har vist deres resultat, samt med alle eftermiddagsgrupperne. Der vises værker for solister, kor, ensemblesang, sammenspil og dans. Desuden er der stort kor, hvor alle 70 kursister deltager i et større projekt.

Her gør Hanne klar til koncert på altpommer hvor hun skal akkompagnere sangeren Wolfgang. Nederst ses Dorte med sin basgambe og øverst, til højre ses dirigenten, Ingrid.

Jørgen med dansere

Dans

Renæssancedans er en naturlig del af kurset, idet dans blev benyttet på alle niveauer, blandt andet for adspredelse.

Der er flere ad hoc kurser gennem eftermiddagen. De er for de kursister, der har en pause og som ikke har stor danseerfaring. Her et billede fra et af de større hold, hvor der stilles krave til erfaring og resultatet derfor også er mere imponerende.

Nodestativerne nederst til højre er for musikerne, for der danses naturligvis til levende musik.

Dansen foregår i avlsgården. Efter ombygning for nogle år siden blev der malet med hvidt. Alt blev malet hvidt, også træværket.

Kursusplan

  • 06:00 - De morgenduelige går eller løber søen rundt
  • 08:00 - Morgenmad
  • 09:00 - Opvarmning indleder den officielle del af programmet
  • 10:00 - Formiddagsgruppe (søndag-tirsdag og onsdag-fredag)
  • 12:00 - Frokost
  • 13:00 - Eftermiddagsgruppe 1 (søndag-fredag)
  • 14:30 - Eftermiddagsgruppe 2 (søndag-fredag)
  • 15:40 - Eftermiddagsgruppe 3 (søndag-fredag)
  • 16:50 - Eftermiddagsgruppe 4 (søndag-fredag)
  • 18:00 - Aftensmad
  • 19:30 - Stort kor (om tirsdagen dog Foredrag)
  • 20:30 - Aftensgruppe (Dans, danseorkester eller lille kor)
  • 22:00 - Aftenskaffe
  • 23:00 - "Natspil" fortsætter hen over midnat

Kurset

Kurset starter lørdag aften med aftensmad og stort kor, hvor et værk med 8-12 stemmer gennemgås. Det slutter fredag aften med hjemrejse lørdag morgen.

De cirka 70 kursister modtager instruktion af 10 professionelle undervisere i brug af instrument, sammenspil og dans. Af deltagerlisten kan det ses, at kursisterne er både amatører, musikstuderende og professionelle musikere. Kurset er åbent for alle med interesse for historisk musik omkring 1500-1600 tallet.

Kursusplanen udvides spontant med dannelse af små grupper der enten øver sig eller spiller efter de stemmebøger som stilles til rådighed af både lærere og erfarne kursister. Stedet genlyder fra tidlig morgen og til sen aften af musik fra blokfløjter, krumhorn, dulcianer, basuner og sang.